BackBack

Cider & frugtvin af André Spange Nabulsi

199,95 kr

FORORD I denne bog kan du lære at brygge cider. Allerførst en helt enkelt cider, bundklassisk. Dernæst lidt mere avancerede varianter, hvor vi blander æblemosten med frugtsaft, og vi skal også...

Beskrivelse

FORORD

I denne bog kan du lære at brygge cider. Allerførst en helt enkelt cider, bundklassisk. Dernæst lidt mere avancerede varianter, hvor vi blander æblemosten med frugtsaft, og vi skal også brygge helt uden æblemost. Ligesom mousserende vine, der er lavet på champagnemetoden, skal vi brygge frugtvine, der benytter cidermetoden. Klassisk cider har en masse dogmer påhæftet sig. Noget må man, andet må man ikke. I denne bog må man heldigvis alt. Min tilgang til det klassiske køkken har altid været med stor respekt, men den har aldrig begrænset mig til de regler, som det klassiske køkken har med sig. Det er også sådan, jeg har skrevet opskrifterne i denne bog. Noget er klassisk, andet er ikke. Her i bogen skal vi lege, og vi skal eksperimentere, og i løbet af ingen tid sidder du og slapper af med et glas iskold, brusende cider af eget bryg. Bogen er skrevet som en læs-og-bryg-bog. Hvert skridt hænger sammen med et trin i bryggeprocessen. De er sat kronologisk op, så første del af bogen tager dig igennem hele processen fra æble til cider. Anden del af bogen er opskrifter, som benytter samme bryggeproces, med få afvigelser. Opskrifterne kan til tider virke lange, men det er, fordi jeg drysser en masse staldtips af til dig undervejs, som vedrører det aktuelle bryg, og som kan bruges i dit videre bryggeeventyr. I de forskellige afsnit går jeg så meget i dybden med emnerne, at du kommer godt fra start, men jeg går ikke nødvendigvis helt ned i de enkelte molekyler. Mindre kan heldigvis også gøre det.